Home » Nyheder » Ribe Esbjerg tabte snæver til Aalborg Håndbold 30 – 31
REHH vs. Aalborg Håndbold photo-andersen.dk

Ribe Esbjerg tabte snæver til Aalborg Håndbold 30 – 31

7-mod-6 spillet fungerede i store perioder for Ribe-Esbjerg HH og kunne have været en afgørende faktor i kampen mod Aalborg Håndbold, såfremt returløbet havde været på plads. Nu blev det til en sejr til ligaens tophold med den mindst mulige margin (30-31) efter pausestillingen (15-18).

To flotte præstationer

Kun 1209 tilskuere så Ribe-Esbjerg HH levere en fornuftig indsats, hvor især Nicolai Nygaard med 9 scoringer og Tim Winkler med mange flotte redninger inklusiv et straffekast (redningsprocent på 33) fik mange klapsalver og plusser i ”karakterbogen”.

7-mod-6-spillet

Cheftræner Kristian Kristensen tog en nødvendig Team-Time-Out efter blot 9 minutter, da bagkæden ikke var kommet op i gear. I stedet valgte han 7-mod-6 spillet. Efter lidt indkørings vanskeligheder, hvor Aalborg stemplede ind med nogle lette scoringer i ”tomt mål” (5-9), kom der med skarphed over spillet. En målmandsudskiftning gav også pote, da Søren Rasmussen ikke havde fået fat i ret meget.
REHH kom på (11-13) – (14-16) ved Lasse Uth, men igen svarede Møllgaard igen (14-17).

Nåede op på uafgjort

Anden halvleg blev mere spændende end velspillet. Således sendte Aalborg Håndbold to gange bolden forbi ”et tomt mål”, og REHH holdt fast og i undertal kom holdet på (22-22), da Miha Zvizej opfangede en returbold. Den kommende periode skiftedes holdene til at score (23-23) og (25-25).
Det var sidste gang, der var kontakt – men spændende var det, da Gunnar Steinn Jónsson med sin 5. scoring gjorde det til (29-30).

Møllgaard  scorede igen

Hvem andre end Henrik Mølgaard skulle sætte den afgørende bold i kassen (29-31), men hjemmeholdet havde mulighederne til sidst, hvor chancerne blev forspildt. Da holdet fik fat i bolden blot 7 sekunder før slutfløjt, var det desværre for sent. Samtidig med slutsignalet modtog Lars Mousing bolden helt fri for mål – og Aalborgspillerne jublede, mens hjemmeholdets spillere hang med hovederne.

Afstanden til SønderjyskE intakt

Indsatsen lover dog godt for en af de afgørende kampe i mod Århus Håndbold på mandag. Heldigvis tabte SønderjyskE – og derfor er REHH stadig 4 point foran dem.

Stillinger

Stillinger undervejs – ca. hvert 5. minut: (2-3), (3-6), (6-9), (9-12), (12-15) (pause 15-18), (18-19), (19-20), (22-22), (25-25), (27-30), (slut 30-31).

Målscorere

Ribe-Esbjerg HH: Nicolai Nygaard 9, Miha Zvizej og Gunnar Steinn Jónsson hver 5, Simen Schønningsen, Lars Mousing og Lasse Uth hver 3, Magnus Søndenå og Mathias Jørgensen hver 1.
Aalborg Håndbold: Mark Strandgaard 6

Tekst  Johnny Tauman     Foto: Photo-andersen.dk

About M.Andersen

Velkommen til! Mit navn er Marc Mølskov Andersen, jeg kommer fra Esbjerg, og er amatør fotograf. Jeg har taget billeder siden 2013. Jeg startede med at fotografere sport og har været sportsfotograf i mere end 5 år. Jeg leverer billeder til Eliteprospects, som er en stor svensk hjemmeside med ishockey spillere/træner, samt jeg er frivillig fotograf ved Ribe Esbjerg HH, samt Europamester. Men efter som jeg er blevet bedre og bedre, så begyndte jeg at fotografere mere landskabs- og natur billeder. Jeg vil fange motiver som andre ikke ser, med deres blotte øje. Jeg vil gerne vise, at jeg har tænkt over mine billeder, og at de ikke bare er blevet taget tilfældigt. Billederne er taget med ro, fordybelse, respekt og vilje. Jeg lader billederne fortælle hver deres historie. Jeg tager primært billeder i Esbjerg området, men jeg kommer også rundt omkring og fanger andre motiver, derfor kan det svært at kende motivet, hvis ikke du er fra lokalområdet. Jeg prøver at finde nye steder og andre motiver end kun solnedgange. Jeg kan godt lide at finde en lokation, som ingen anden fotograf har brugt. Men hvor der er en vilje, er der også en vej. Jeg er rigtig glad for at fotografere motiver, som man ikke bare lige, ser ved at kigge ud af vinduet. Jeg ønsker at fremhæve hver en lille detalje, sådan at man kan se billedet er taget med hjertet, fremfor kun med en knap på mit kamera. Ligemeget om det er natur eller ishockey billeder, skal de vise de samme følelser, selvom det kun kan fanges på et splitsekund. Der skal være plads til de anderleds billeder, fremfor de almindelig standard billeder. Jeg er rigtig glad for, at du fandt vejen til min hjemmeside og har kigget ind. Jeg er meget glad for at nogen sætter pris på mit arbejde. Jeg vil ønske dig en rigtig god fornøjelse på min hjemmeside, og håber på et glædeligt gensyn. Med venlig hilsen Marc Mølskov Andersen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: