Home » Nyheder » AMBU-Revyen vender tilbage til Hobro Theater i 2020!
Foto: Fotograf Mads9elsen

AMBU-Revyen vender tilbage til Hobro Theater i 2020!

Det er nok de fleste bekendt, at AMBU-Festen i år fejrer 100-års jubilæum. Det skal naturligvis fejres, og det bliver det på behørig vis på mange måder. Nu melder AMBU-Revyen sig på banen, og de vil naturligvis også fejre festens meget særlige fødselsdag. Det sker blandt andet med tilbagevenden til Hobro Theater, hvor revyen gennem de mange år har glædet og underholdt.

”Vi glæder os meget til at komme tilbage til Hobro Theater. For en stor del af vores publikum er det en del af traditionen omkring revyen, og det vil vi gerne omfavne – især med tanke på det flotte jubilæum,” udtaler Søren Greve, PR-ansvarlig for AMBU-Revyen og fortsætter: ”Hobro Borger- og Håndværkerforening har også været lydhør overfor vores ønsker. Samtidig ændrer vi lidt i spilleplanen. Vi vil gerne knytte revyen tættere til Ambufesten, og derfor flyttes revyen til september efter AMBU-Festen.”

Niels Leth-Sørensen vil igen i år have både skuespiller- og instruktørkasketten på, og også han glæder sig til Hobro Theater som hjemmebane: ”Det er gået rigtig fint i Det Røde Pakhus, men det giver nogle fordele for både scenefolk og aktører, at der er de eksisterende faciliteter,” siger Niels Leth-Sørensen og fortsætter: ”Det bliver en meget særlig revy, som vi glæder os til at præsentere. Derfor udvider vi også spilleperioden, så der bliver flere forestillinger.”

En helt afgørende faktor omkring tilbagevenden til Hobro Theater kom i hus i starten af december, da den lokale Sparekassen Hobro Fonden bevilligede flotte kr. 95.000 til indkøb af lys- og lydudstyr.

”Vi sender en meget stor tak til Sparekassen Hobro Fonden, som igen har vist meget stor velvilje til at hjælpe den lokale revy,” siger Søren Greve og fortsætter: ”Det gør en kæmpe forskel for os økonomisk, at vi ikke behøver leje en masse udstyr fra gang til gang. Vi glæder os meget over den flotte donation, som vi glæder os til at tage i brug.”

AMBU-Revyen får premiere fredag d. 11. september 2020. Der er planlagt flere forestillinger i ugerne 36 og 37, så alle får mulighed for at opleve aktørerne underholde publikum med store grin samt grove og morsomme beretninger om samfundet som helhed – men fra Hobro og Mariagerfjord i særdeleshed. Samtidig venter der flere overraskelser, som revyen glæder sig til at præsentere senere på året.

Foto: Fotograf Mads9elsen

About Johnny Sørensen

© Copyright 2018 DK-EVENT - HELE DANMARKS EVENTGALLERI. Vores artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: