Home » kategorier » Alarm 112 » Bankede på hos politiet og endte med at blive anholdt
Foto: Johnny Sørensen

Bankede på hos politiet og endte med at blive anholdt

Natten til fredag 03.49 bankede en mand på hos politiet ved politigården på Dragonvej i Randers.

En af betjentene åbnede et vindue og spurgte manden, hvad hans ærinde var. Manden forklarede, at han havde brug for politiets hjælp til at komme ind i sin lejlighed. Betjenten gav manden besked om, at det umiddelbart ikke var et anliggende for politiet, og at han i stedet måtte kontakte en låsesmed.

Det svar var manden tilsyneladende ikke tilfreds med, så han kaldte betjenten for diverse skældsord og truede ham også ved at sige ”Du kan komme herud, og jeg smadrer dig”. Betjenten bad manden om at blive på stedet og gik ud foran hovedindgangen, hvor den 46-årige mand blev anholdt og sigtet for trussel og fornærmelig tiltalte mod polititjenestemand. Den 46-årige ville dog ikke lade sig anholde, og han gjorde modstand og kæmpede imod, hvorfor han også blev sigtet for at modsætte sig anholdelse. På den måde løste mandens problem sig alligevel, i hvert fald midlertidigt, for nu fik han i stedet lov til at overnatte på politigården i Randers.

About Johnny Sørensen

© Copyright 2018 DK-EVENT - HELE DANMARKS EVENTGALLERI. Vores artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: