Don't Miss
Home » Nyheder » Champagne Marathon 2016
Foto: Johnny Sørensen

Champagne Marathon 2016

For to år siden var der 165 deltagere. Sidste år var der 283 deltagere. Og nu i år, hvor champagnemarathon i Hobro på årets sidste dag er en tradition, var der næsten 400 deltagere nytårsaftensdags morgen og formiddag med marathon, halvmarathon og løb over 7 kilometer.

Det er ottende år i træk, at det årlige motionsløb afvikles ved DS Arena i Hobro og med ruter langs Mariager Fjord og Østerskoven.
Alle deltagere blev tilbudt et glas champagne og et stykke kransekage efter at have passeret målstregen, så de fik både en god omgang motion og en tidlig nytårsskål. For otte år siden var der “bare” 38 startende, så arrangørerne kan notere sig en ti-dobling af deltagertallet.
Der var gratis kaffe og rundstykker fra kl. 0800 og i løbet af hele dagen underholdt den lokale DJ Arzure. Løbet er blevet tradition for mange af løberne, og de kommer netop på grund af det sociale. Men for en løber blev oplevelsen lidt ekstra speciel i år. Vedkomne kunne nemlig køre hjem i en splinterny Opel Corsa Sport fra Bilhuset Haldrup, og den heldige vinder bliver godt kørende i hele januar måned.

Fotograf Johnny Sørensen fra DK-Event deltog med sit kamera og deltog dermed ved at skyde nytåret ind. Resultatet vises i dette galleri.

About Johnny Sørensen

© Copyright 2018 DK-EVENT - HELE DANMARKS EVENTGALLERI. Vores artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

%d bloggers like this: