Don't Miss
Home » kategorier » Natteliv » Diskotek for de mindste
Foto: Egon Thomsen

Diskotek for de mindste

Der var højt musik, fest, farver og gang i den, da næsten 100 børn var til diskofest i Mellerup Forsamlingshus.

Børnene – især pigerne – havde fine kjoler på, fået lavet negle og krøller i håret. Drengene havde også klædt sig i deres stiveste puds.

Festen var delt i to afdelinger. Børn fra 0.-3. klasse mødte klokken 17.30, og skulle danse og hygge sig i to timer.

I alt 68 børn deltog i første afdeling.

Der blev danset til høje og hårdtslående technorytmer. Mens de voksne holdt sig i behørig afstand, havde ingen af børnene problemer med de mange decibel, som var på højde med Rundetårn.

Det blev også bevist hvor adrætte de unge mennesker er. Der blev danset limbo, hvor deltagerne skal læne sig bagover for at komme under en stang.

To voksne tog en kost og så begyndte dansen. Først stod de voksne op, men måtte helt ned og sidde i takt med, at kosten kom længere og længere ned.

Det var imponerende at se, hvor bevægelige og smidige børnene var. Det var både drenge og piger, selvom der var en klar overvægt af piger, som deltog i dansen.

DJ Lua’s Road Show sørgede for musikken, røgen og skummet.

Da de mindste var taget hjem, kom de lidt ældre børn. De var knapt så mange, men hyggede sig alligevel sammen.

Den lille aldersforskel kom her tydeligt frem. Mens de mindste blandede sig med alle, var der blandt de lidt større børn allerede begyndt at danne sig kliker. Samtidig holdt drengene sig mest for sig selv, og det samme gjorde pigerne.

Det vil sikkert ændre sig gevaldigt om 10 år.

Klokken 22 var det hele slut og der skulle ryddes op. Men alle børn havde opført sig pænt, så det blev en nem opgave.

Det var forsamlingshusets bestyrelse, som var arrangører, og de kan godt begynde at forberede en ny diskofest.

Alle havde en fornøjelig aften. Det gjaldt både børn og voksne.

Tekst/Foto: Egon Thomsen

About Egon Thomsen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

%d bloggers like this: