Don't Miss
Home » kategorier » 112 » Døgnrapporten: Designertyveri, indbrudstyv med universalfjernbetjening og hærværk
Foto: Johnny Sørensen

Døgnrapporten: Designertyveri, indbrudstyv med universalfjernbetjening og hærværk

Følgende er uddrag fra Nordjyllands Politis døgnrapport d. 9 jarnuar 2019

Jakketyv i fitness


Tirsdag aften 8. januar var en 18-årig mand forbi et fitnesscenter på Grønlands Torv i Aalborg.

Det var en tyv dog også.

Imens anmelder var inde i fitnesscenteret, har tyven været forbi omklædningsrummet, hvorfra han har stjålet anmelders jakke.

I jakken var der blandt andet bilnøgler samt tegnebog indeholdende diverse personlige kort.

Sprængt postkasse


Det er åbenbart ikke alle, der er færdige med at skyde det nye år ind.

Det fandt en ældre herre fra Hjørring ud af tirsdag aften 8. januar, da han kom ud til sin postkasse på Skovstien i byen.

Den var nemlig blevet sprængt i luften.

Designertyve i Nørresundby


Én Arne Jacobsen ”Ægget”-stol.

Dét blev udbyttet for en eller flere indbrudstyve, da de var forbi et kontor på Troldholm i Nørresundby natten til onsdag 9. januar.

Indbrudstyven brækkede terrassedøren op med et koben, hvorefter der var fri adgang til kontoret.

Stolen var cognacfarvet.

Har du set noget eller er du blevet tilbudt en billig designerstol uden kvittering? Så hører vi gerne fra dig på 114.

 

Listetyv i Aalborg


En bil er blevet stjålet fra en indkørsel på Lyngholmsvej i Aalborg natten til onsdag 9. december.

Noget kunne tyde på, at tyven er kommet ind via en dør, der ikke var låst.

Med en åben dør, kunne tyven gå ind i forgangen, hvor der lå nøgler til både hus og bil.

Tyven kørte herefter fra stedet i bilen.

Husk at låse døren. Det er desuden en god idé ikke at have nøgler i entréen. Tyven skal nemlig kun bruge sekunder for at få fat i dem.

 

Med universalfjernbetjening i hånden


En eller flere indbrudstyve var forbi en villa på Vrængemosevej i Øster-Vrå tirsdag aften 8. januar.

Tyven muligvis har brugt en universalfjernbetjening til at åbne for garageporten, hvorefter der har været fri adgang til huset.

Der er blevet stjålet en bærbar computer og forskellige smykker fra adressen.

About Johnny Sørensen

© Copyright 2018 DK-EVENT - HELE DANMARKS EVENTGALLERI. Vores artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

%d bloggers like this: