Home » Nyheder » En ny golfring ser dagens lys
Foto TM&E-Air-view.dk

En ny golfring ser dagens lys

Hobro Golfklub, Mariagerfjord Golfklub, Volstrup Golfklub, Rold Skov Golfklub, Randers Fjord Golfklub og Sebber Kloster Golf Klub er gået ind i et samarbejde, som giver klubbernes mere end 3500 medlemmer nogle helt unikke muligheder for at dyrke deres sport.

Golfringen giver medlemmerne, mod en merpris på 850 kr., ret til frit spil på 6 fantastiske golfbaner – det kræves dog, at man i forvejen er medlem af én af de klubber, der er med i samarbejdet.

Det er ikke hvilken som helst golfbaner medlemmerne får mulighed for at spille frit på, det er baner som er kendt over det ganske land for deres beliggenhed og høje standart.

De samarbejdende klubber har alle tidligere været med i en Golfring, men for manges vedkommende skulle medlemmerne ud på en længere køretur, for at udnytte deres golfringskort. Med den nye ring spares der ikke kun tid men også kørte kilometer for vores medlemmer – og det er godt for klimaet.
Medlemsklubberne åbner også op for et samarbejde på andre områder, bl.a. vil der blive etableret en fælles turnering, hvor man én gang om året finder Golfringsmesteren i de forskellige rækker.

Fællesmøderne klubberne imellem vil også have et netværksperspektiv, hvor der kan ske fælles inspiration og opstå nye samarbejder omkring nogle af de mange funktioner, der er i en golfklub.

På vegne af Golfring2020

Foto TM&E-Air-view.dk

About Johnny Sørensen

© Copyright 2018 DK-EVENT - HELE DANMARKS EVENTGALLERI. Vores artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: