Grøn koncert 2019 Esbjerg

Foto: Flemming Pedersen, Herning

Grøn koncert startede i 1982, hvor Tuborg donerede en gratis koncert til Dyrehavsbakken i anledningen af dennes 400 års fødselsdag.

Siden dengang har Grøn givet hundredtusindvis af mennesker store oplevelser både musikalske og sociale – og Grøn er hele tiden vokset på grund af de mange der frivilligt lægger muskler til for dem, der ikke selv har nok – og det har været og vil nok også fremover være en elsket tradition i Danmark – både hos musikere, publikum og ikke mindst dem det hele drejer sig om: “Mennesker med et muskelsvind handicap.”

På Grøn 2019 kan publikum opleve følgende kunstnere:

KATO:
Kato er dansk musiks bedst sælgende og mest erfarne DJ, og han kan opleve ved årets Grøn på den særligeGhettoblaster-scene, der er placeret midt i publikumsområdet. Her kommer han helt ud og mærker stemningen og energien, og på den måde vil der blive skruet ekstra op for festen med hits som ’Hey Shorty’ og ’Sjus’.

SAVEUS
Det er første gang, at bandet SAVEUS skal optræde på Grøn, og selvom de har åbnet Orange Scene på Roskilde Festival, er Grøn alligevel noget særligt for bandet. Med numre som ’Will Somebody Save Us’ og ’Himalaya’ har de ramt hitlisterne hårdt, og på Grøn kommer de til at spille alle deres store hits under sommersolen, hvilket de glæder sig meget til: ”På Grøn 2019 kommer vi til at spille alle vores hits. Vi vil rigtig gerne ud at vise hele Danmark, hvem SAVEUS er. Folk kan forvente, at vi kommer til at levere en koncert med masser af tryk på og en helmasse energi. Folk kommer til at huske Grøn 2019 for det år, hvor SAVEUS spillede der første gang.”

Alphabeat
For Alphabeat-fans bliver Grøn et særligt spændende år, da gruppen gør comeback ved sommerens koncerter. Her spiller de både spritnye numre og de kendte som ’10.000 Nights’ og ’Fascination’. Det er fjerde år, gruppen er med på Grøn, og de kommer til at sætte godt gang i festen på plænerne med deres glade popmusik: “Vores musik og Grøn må være det perfekte match. Vi er så glade for, at Grøn vil være med til at starte vores fest op igen, og vi ved, at vi sammen med publikum kommer til at sætte gang i hele pladsen. Vi glæder os til at genoplive alle de gamle hits og spille et par nye sange, og så glæder vi os til at tilbringe et par sommeruger sammen som band. Grøn bliver vores danske comebacklive, og vi er klar til at vise, hvad vi kan”.

Kesi
Dansk hiphop bliver repræsenteret af Kesived Grøn 2019, hvor han tager musikken med fra Nørrebro og ud i sommerlandet. Hans musiker blevet streamet mere end 65 millioner gange på de forskellige streamingtjenester, og til sommerens koncerter vil han spille et mix af nyt og gammelt –og måske noget hidtil ukendt: ”På Grøn bliver det en fed blanding af nye sange og gamle sange-måske nogle helt nye sange, så publikum kan forvente sig en sindssyg fed fest med en masse energi, hvor man kan slippe sig fri sammen med mig.”

Carpark North
Rå lyd og intensekoncerter kendetegner elektrorockbandet Carpark North, der er kendt for numre som ’Transparent and Glasslike’ og ’Human’. Det er femte gang, at bandet optræder på Grøn, og de er dermed de mest erfarne Grøn-kunstnere–og energien er høj:”At spille på Grøn er en følelse af at starte et lille ’riot’. En protest mod sofahængeri og ensomhed. Mod hængefjæs og regnvejr. Og et oprør for “høren-til”, kuldegysninger, vægtløshed og fadøl. På Grøn er vi alle en del af oprøret. Og vi mærker det ligeså meget på scenensom publikum mærker det på græsset!”I år har de fået æren af at designe den T-shirt, der støtter Muskelsvindfondens Plads til forskelle-pris.

ANNE – SANNE og LIS
Vil man have mulighed for at skråle med på en masse stærke hits, skal man lægge vejen forbi Grøn, når Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen sammen optræder med trioens fælles numre såvel som deres egne sange. De har optrådt på Grøn siden 80’erne, men aldrig sammen alle tre, så det bliver en unik oplevelse for både trofaste fans og nye tilhørere, og som de selv siger:”Vi glæder os sindssygt meget til at komme med på touren. Selvom vi har været med mange gange, har vi aldrig været der sammen, så vi glæder os helt vildt til at trykke den af, og vi lover, at der bliver gang i den –det er nemlig, det vi kan!”Rock-dronningerne har tænkt sig at trykke den ekstra meget af til ære for publikummet og de hårdtarbejdende frivillige på Grøn, som de synes fortjener et ekstra skulderklap.

Scarlet Pleasure
Med numre som ’Limbo’, ’Windy’ og ’Deja Vu’ har drengene fra Scarlet Pleasure siden debutalbummet ’Youth is Wasted on the Young’ sat gang i festen og taget danskerne med storm. Ved deres første optræden på Grøni 2017påtog de sig titlen som årets Plads til Forskelle-ambassadører og

er altså en gruppe, der er med til at sætte fokus på dét at gøre en forskel for andre:”Vi glæder os helt vildt at spille på Grøn i 2019. Vi har meget stærke minder om vores debut på Grøn i2017, og det bliver helt specielt at vende tilbage. Det er en intens følelse af symbiose, at rejse landet rundt i en karavane med andre bands og alle de frivillige -og så glæder vi os til atspille nye sange for publikum!”

Dizzy MizzLizzy
Efter Dizzy Mizz Lizzy vandt DM i Rock i 1993 og udgav den bedst sælgende danske rockplade nogensinde med debuten ’Dizzy Mizz Lizzy’ er det hits som ’Silverflame’, ’Love Is A Loser’s Game’ og ’Waterline’, der har hjulpet dem med at lægge Danmark og senere Japan for deres fødder. Forsanger Tim Christensen har optrådt som solokunstner fem gange på Grøn, mens 2019 bliver det første år, at Dizzy Mizz Lizzy kan opleves sammen. Der bliver rig mulighed for at skråle med på alle de kendte numre fra debuten, men også nye hits som ’I Would If I Could But I Can’t’ –og måske helt nyt materiale: ”På Grøn kommer vi til at spille alle de numre, vi ved, folk gerne vil høre, og måske afslører vi også et nyt nummer eller to. Publikum kan forvente, at det bliver fuld smadder fra vores side af. Der er mange andre gode navne på plakaten til Grøn 2019, og dem må vi helst ikke blegne i forhold til.”

Igen i år sælger Grøn T-shirts designet af én af årets kunstnere til fordel for “Plads til forskelle-prisen”. I år har Carpark North med en karakteristisk grafik og et stærkt budskab om, at ”alle er forskellige.

Under budskabet: “Sammen er vi mere” har de lavet deres egen fortolkning af Muskelsvindfondens vision om at skabe plads tilforskelle i samfundet. Når du køber T-shirten i føtex og Bilka,støtter du arbejdet for at skabe plads til forskelle i samfundet.

I år er der nye indsatser, som kommer både det tørstige publikum og miljøet til gode, når karavanen kører gennem det danske sommerland.

I år gøres der på Grøn en stor indsats for miljøet: I samarbejde med Tuborg og Northside, Tinderbox og Roskilde festival tager Grøn nemlig et vigtigt skridt i kampen mod plastaffald og får en mere cirkulær forretningsmodel, ved at indføre et bæredygtigt genbrugsglas. Det er nu blevet Grøn Koncerts tur til at bruge den 13,4 meter lange opvaskemaskine, der har været på Northside, Tinderbox og senest Roskilde Festival. Den kan håndtere over 9.000 genbrugsplastglas i timen, eller flere end 200.000 genbrugsglas i døgnet. Indsatsen er allerede nu en stor succes, og opvaskemaskinen har vasket over 1,8 mio. plastikglas siden opstarten på Northside.”Tuborg har taget opvasken for flere end 1,8 millioner plastikglas under de tre første festivaler i vores opvaske-og tørremaskine. Det er 1,8 millioner plastikglas, som ellers var havnet i naturen, og alene derfor anser vi hele initiativet som en stor succes,” siger Christian Sveigaard, marketing-og sponsorchef for Tuborg.

Billedreportagen er fra GRØN 2019 I Esbjerg hvor 12.500 glade publikummer havde valgt at støtte arrangementet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: