Home » Nyheder » Internationalt Marked ved Ribe Vikinge center

Internationalt Marked ved Ribe Vikinge center

Internationalt Vikingemarked 29. april – 5. maj 2019

Åbent mandag-torsdag 10:00-15:30, fredag-søndag 10:00-17:00.

De første håndværkere og købmænd ankommer de første dage i ugen (optakt). Markedsaktiviteterne kulminerer lørdag og søndag.

En uforlignelig markedsstemning

For 1300 år siden var markedspladsen ved Ribe Å et rigtigt spændende sted af enorm betydning. Vikinger og andet godtfolk kom langvejs fra for at handle og bytte varer lige netop her. Markedet, der var kendt i hele verden, tiltrak de dygtigste håndværkere. Pladsen summede af liv, og det var faktisk sådan, at byen Ribe opstod.

På vikingemarkedet kan du opleve en uforlignelig markedsstemning. Det dufter af røg, mad og heste, og vinden bærer lyden af fremmede tungemål og brølende vikinger hen over pladsen. Mød rigtige vikinger og gør en god handel ved boderne. Kom tæt på de islandske heste, skyd til måls med langbuen og stå på første række til de vildeste krigershows. 

Shuttlebus

Hele ugen kører en shuttlebus mellem Ribe centrum og overnatningsstederne til Ribe VikingeCenter. Man kan købe en dagsbillet i bussen og stå af og på, som man lyster (HUSK at gemme billetten). Pris pr. voksen DKK 60 og pr. barn DKK 30. Se køreplanen her.

Program mandag 29. april og tirsdag 30. april 2019

Optakt: De første stadeholdere er ankommet til markedet i vikingernes Ripa.

10:00-15:15: Prøv bueskydning*, at slå din egen Ripa-mønt* og at snitte*.
10:00-15:15: Prøv selv: Slå træsøm, mal mel, bind knob, prøv en vikingekappe og en krigerhjelm, dyst mod hinanden i vikingelege, prøv kræfter med krigerøvelserne og skab din egen leg på den mytologiske legeplads.
10:00-15:30: Besøg markedsboderne og gør en god handel.
11:30: Tingmøde. Kom og vær med, når lov og orden skal håndhæves!
12:15: Krigertræning for børn 7-13 år.
13:00: Gøglerforestilling med Ripas gakkede gøgler.
14:00: Falkonershow.
14:00-15:30: Mød vølven ved offermosen. Træk en rune og få et godt råd.
14:15-15:15: Prøv at bage et fladbrød i Tinghuset.

*Bueskydning, møntslagning og snitteaktivitet koster DKK 25 pr. aktivitet. Køb et aktivitetskort til de tre aktiviteter ved indgangen og spar 33%. Læs mere her.

Kilde: Ribe Vikinge Center

About M.Andersen

Velkommen til! Mit navn er Marc Mølskov Andersen, jeg kommer fra Esbjerg, og er amatør fotograf. Jeg har taget billeder siden 2013. Jeg startede med at fotografere sport og har været sportsfotograf i mere end 5 år. Jeg leverer billeder til Eliteprospects, som er en stor svensk hjemmeside med ishockey spillere/træner, samt jeg er frivillig fotograf ved Ribe Esbjerg HH, samt Europamester. Men efter som jeg er blevet bedre og bedre, så begyndte jeg at fotografere mere landskabs- og natur billeder. Jeg vil fange motiver som andre ikke ser, med deres blotte øje. Jeg vil gerne vise, at jeg har tænkt over mine billeder, og at de ikke bare er blevet taget tilfældigt. Billederne er taget med ro, fordybelse, respekt og vilje. Jeg lader billederne fortælle hver deres historie. Jeg tager primært billeder i Esbjerg området, men jeg kommer også rundt omkring og fanger andre motiver, derfor kan det svært at kende motivet, hvis ikke du er fra lokalområdet. Jeg prøver at finde nye steder og andre motiver end kun solnedgange. Jeg kan godt lide at finde en lokation, som ingen anden fotograf har brugt. Men hvor der er en vilje, er der også en vej. Jeg er rigtig glad for at fotografere motiver, som man ikke bare lige, ser ved at kigge ud af vinduet. Jeg ønsker at fremhæve hver en lille detalje, sådan at man kan se billedet er taget med hjertet, fremfor kun med en knap på mit kamera. Ligemeget om det er natur eller ishockey billeder, skal de vise de samme følelser, selvom det kun kan fanges på et splitsekund. Der skal være plads til de anderleds billeder, fremfor de almindelig standard billeder. Jeg er rigtig glad for, at du fandt vejen til min hjemmeside og har kigget ind. Jeg er meget glad for at nogen sætter pris på mit arbejde. Jeg vil ønske dig en rigtig god fornøjelse på min hjemmeside, og håber på et glædeligt gensyn. Med venlig hilsen Marc Mølskov Andersen
%d bloggers like this: