Home » Nyheder » Ny midtjysk motorvej Give-Viborg-Hobro
Foto: Johnny Sørensen, DK-Event

Ny midtjysk motorvej Give-Viborg-Hobro

Vejdirektoratet har afsluttet forundersøgelsen af mulige forslag til en ny midtjysk motorvej på strækningen Give-Viborg-Hobro (E45)

I forundersøgelsen af en ny midtjysk motorvej på stræk­ningen Give-Viborg-Hobro er der udarbejdet forslag til linjeføringer med udgangspunkt i korridorerne fra den strategiske analyse i 2013. For hvert forslag gives et overordnet overblik over de trafikale, natur- og miljømæssige, by- og erhvervs­mæssige, samt økonomiske effekter. I forundersøgelsen er der også set på tilslutningen til de eksisterende motor­veje og konsekvenser for øvrig infrastruktur i området.

I skitseprojekteringen er det forsøgt at reducere motorvejens miljømæssige påvirkning, herunder støjpåvirkningen af byområder og større rekreative områder. Hvor motorvejen kræver inddragelse af naturarealer, krydser en spredningskorridor m.v., er det forsøgt at begrænse påvirkningen ved indarbejdelse af afværgetiltag i form af dalbroer, faunapassager, vildthegn m.v.

Forundersøgelsen har resulteret i 8 forslag til nye motorveje på strækningen Give-Viborg-Hobro. I analyserne af trafik og samfundsøkonomi er set på syv scenarier, der kombinerer to/tre af forslagene samt eksisterende motorveje til sammenhængende motorvejsanlæg mellem Give, Viborg og Hobro (E45). I tre scenarier forløber motorvejen vest om Viborg og i fire scenarier forløber motorvejen øst om Viborg.

Under Dokumenter​ kan du finde en sammenfattende rapport og øvrige baggrundsrapporter, samt resultatet af tidligere gennemførte planlægningsundersøgelser.

Der gennemføres ikke offentlige høringer ved forundersøgelser, men du er velkommen til at kontakte Vejdirektoratet med bemærkninger og opklarende spørgsmål.

Ny Midtjysk Motorvej Haderslev-Billund-Give

Parallelt med forundersøgelsen er gennemført en VVM-undersøgelse af en ny midtjysk motorvej på strækningen Haderslev-Billund-Give. Se mere om VVM-undersøgelsen

Hvad er en forundersøgelse?

En forundersøgelse er en mindre grundig undersøgelse end VVM-undersøgelsen. 

I en forundersøgelse kigger man på mulige linjeføringer og anlægspriser, men de vil kun være vejledende. Når en forundersøgelse er afsluttet, skal det vedtages politisk om man ønsker at gå videre med projektet. 

Det næste skridt vil i så fald være en VVM-undersøgelse. ​


Hvornår sker der noget?
En forundersøgelse afsluttes med en rapport til transportministeren. Det er dernæst op til Folketinget at bestemme, om der efterfølgende skal gennemføres en VVM-undersøgelse.Sådan planlægger vi vejene

Tekst:
Vejdirektoratet
Foto:
Johnny sørensen

About Johnny Sørensen

© Copyright 2018 DK-EVENT - HELE DANMARKS EVENTGALLERI. Vores artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: