Home » Nyheder » Team Esbjerg videre i 1/4 finalerne i Champions League

Team Esbjerg videre i 1/4 finalerne i Champions League

De danske mestre fra Team Esbjerg fortsætter med at imponere i Champions League.

Søndag eftermiddag sikrede de sig endnu en sejr i hovedrunden i den prominente turnering, da de på hjemmebane i Blue Water Dokken tørnede sammen med de norske mestre fra Vipers Kristiansand.

Her kunne sydvestjyderne sætte to point på kontoen efter en sejr på 35-30 efter at have været bagud ved pausen med 15-16.

Se kampen i tal herunder:

Team Esbjerg: Kristine Breistøl 8, Estavana Polman 8, Clara Monti Danielsson 4, Marit Røsberg Jacobsen 4, Marit Frafjord 3, Sonja Frey 3, Vilde Ingstad 2, Line Jørgensen 1, Sanna Solberg 1, Rikke Poulsen 1.

Vipers Kristiansand: Marta Tomac 10, Silje Waade 5, Heidi Løke 5, Vilde Jonassen 4, Henny Reistad 3, Carolina Morais 3.

Med sejren er Team Esbjerg nu sikret en plads i kvartfinalerne, men Esbjerg-topscoreren, Estavana Polman, vil mere end det. Hun siger følgende til JydskeVestkysten:

“Det er disse kampe, vi løber og træner for hver eneste dag. Vi er glade, men vi stopper ikke her. Jeg vil ikke love, at vi vinder gruppen, men vi vil gøre alt, hvad vi kan. Chancen er der, og vi kan selv afgøre det. Det er ret vildt”.

Næste europæiske opgør for Team Esbjerg er den 1. marts, hvor de på udebane støder sammen med de ungarske vicemestre fra Ferencvaros. Inden da står den dog på en kamp i HTH Ligaen, når de onsdag aften krydser klinger med Randers HK på udebane.

Kilde: Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Billeder: Photo-andersen.dk

About M.Andersen

Velkommen til! Mit navn er Marc Mølskov Andersen, jeg kommer fra Esbjerg, og er amatør fotograf. Jeg har taget billeder siden 2013. Jeg startede med at fotografere sport og har været sportsfotograf i mere end 5 år. Jeg leverer billeder til Eliteprospects, som er en stor svensk hjemmeside med ishockey spillere/træner, samt jeg er frivillig fotograf ved Ribe Esbjerg HH, samt Europamester. Men efter som jeg er blevet bedre og bedre, så begyndte jeg at fotografere mere landskabs- og natur billeder. Jeg vil fange motiver som andre ikke ser, med deres blotte øje. Jeg vil gerne vise, at jeg har tænkt over mine billeder, og at de ikke bare er blevet taget tilfældigt. Billederne er taget med ro, fordybelse, respekt og vilje. Jeg lader billederne fortælle hver deres historie. Jeg tager primært billeder i Esbjerg området, men jeg kommer også rundt omkring og fanger andre motiver, derfor kan det svært at kende motivet, hvis ikke du er fra lokalområdet. Jeg prøver at finde nye steder og andre motiver end kun solnedgange. Jeg kan godt lide at finde en lokation, som ingen anden fotograf har brugt. Men hvor der er en vilje, er der også en vej. Jeg er rigtig glad for at fotografere motiver, som man ikke bare lige, ser ved at kigge ud af vinduet. Jeg ønsker at fremhæve hver en lille detalje, sådan at man kan se billedet er taget med hjertet, fremfor kun med en knap på mit kamera. Ligemeget om det er natur eller ishockey billeder, skal de vise de samme følelser, selvom det kun kan fanges på et splitsekund. Der skal være plads til de anderleds billeder, fremfor de almindelig standard billeder. Jeg er rigtig glad for, at du fandt vejen til min hjemmeside og har kigget ind. Jeg er meget glad for at nogen sætter pris på mit arbejde. Jeg vil ønske dig en rigtig god fornøjelse på min hjemmeside, og håber på et glædeligt gensyn. Med venlig hilsen Marc Mølskov Andersen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: