Don't Miss
Home » Nyheder » Årets æresnisse 2018
Foto: Egon Thomsen

Årets æresnisse 2018

Den mangeårige tradition med at udpege æresnisser i Randers, blev afholdt i dag i byrådssalen. Traditionen har fundet sted siden 1975.

Borgmester Torben Hansen bød alle velkomne, og herefter overtog overnisse Frank Nielsen slagets gang.

Til stede var en lang række af de personer, som tidligere har fået tildelt titlen.

Frank Nielsen forklarede, at den første æresnisse er en habil klaverspiller. Han samler mennesker omkring musikken, og han har spredt musikken fra Randers til Aarhus, Stk. Petersborg og Skotland. Dermed var der ingen tvivl om, at det var orkesterchef for Randers Kammerorkester David Riddell, som efterhånden har været orkesterchef i 25 år.

Den næste blev begrundet med, at han i mange år har taget de ældres parti. Kæmpet for at få realiseret Sundhedshuset på Thors Bakke, og senest det ny demensplejehjem. Det var selvfølgelig direktør for Sundhed, Kultur og Omsorg, Erik Mouritsen.

For første gang blev der udpeget tre æresnisser. Det sidste navn var holdt som en velbevaret hemmelighed. Hun er en god ambassadør for Randers, og har gjort et stort arbejde for Randersnisserne. Samtidig spreder hun masser af glæde i Randers, begrundede overnissen. Det var naturligvis ingen ringere end dirigent for Blæseorkestret Søndermarken, Susanne Dalmose.

Artiklen forsætter under billederne…

Alle tre nisser blev tildelt benvarmere, nissetov, samt naturligvis en nissehue, med årstallet 2018 broderet foran. Med titlen fulgte et diplom som bevis på titlen.

For at bevise, at de er rigtige, og for at blive godkendt af de gamle nisser, skulle de tre nyudnævnte udråbe et Ho Ho Ho.
Det gjorde de så godt, at de gamle nisser enstemmigt godkendte dem med et Ho Ho Ho tilbage. Og så blev der skålet.

Imens højtideligheden fandt sted i byrådssalen, havde Blæseorkestret Søndermarken taget opstilling på Rådhustorvet, og spillede julesange.

Da ceremonien var afsluttet i byrådssalen, blev de tre æresnisser præsenteret for offentligheden, og Blæseorkestret akkompagnerede en fællessang.

Som afslutning blev de tre nisser udstyret med taktstokke, og gik i spidsen for alle nisser i et optog fra Rådhustorvet til Café 38, hvor der var gløgg og æbleskiver.

Tekst/Foto: Egon Thomsen

About Johnny Sørensen

© Copyright 2018 DK-EVENT - HELE DANMARKS EVENTGALLERI. Vores artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

%d bloggers like this: