Don't Miss
Home » Nyheder » Politiet mødte borgerne

Politiet mødte borgerne

Ved XL Byg på Vestergade i Ryomgård var der i to timer placeret en hel mobil politistation. Hele den øverste ledelse af Østjyllands Politi var til stede sammen med to lokale betjente fra Nærpolitiet i Rønde.
Formålet med besøget var at skabe en dialog mellem politiet og befolkningens forventninger til politiet,« forklarer politidirektør Helle Kyndesen.

»Samtidig vil vi gerne skabe tryghed for borgene i området, ved at vise flaget herude,« påpeger hun.

Foruden politidirektøren deltog chefanklager Marian Thomsen, chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen og stabschef Frits Kjeldsen.

Interessen for at møde politiet var stor. Ikke mindst blandt de mindste. Flere børn fik lov at sidde foran i en politibil, og tænde de blå blink. Da drengene forlod stedet, var det ikke med julelys i øjnene, men nærmere blåt blink i øjnene.

Mens de unge knægte sad i politibilen, stod de større børn over 40 år, og så misundeligt på.

En farmor og farfar havde deres barnebarn med. Barnebarnet skulle selvfølgelig også prøve at sidde på bagsædet af en politibil.
»Det er første gang jeg sidder i en politibil,« bemærkede farmoderen. »Men jeg ved ikke med farfar,« tilføjede kvinden med et smil på læben.

Artiklen forsætter nedenfor:

Mange af byens borgere kom for at fortælle om deres oplevelser i området. Nogle var utrygge på grund af store forsamlinger af unge knallertkører, mens andre havde oplevet indbrud, som også gjorde mange utrygge.

News-Medie talte med en kvinde, som havde boet i området, men nu var flyttet. Hun og ægtemanden havde oplevet at komme hjem til deres hjem, hvor der havde været indbrud.

»Vi boede et sted, som lå lidt afsides, og vi oplevede en gang imellem, at der kom varebiler forbi. Når vi spurgte dem, hvad de ville, så var de pludselig kørt forkert, og de skyndte sig væk« fortæller kvinden, som ønsker at være anonym.

»Vi gjorde op med os selv, at her kunne vi ikke blive boende. Vi bliver jo ældre og kan ikke længere forsvare os. Og tyveknægtene, de ved godt, at der går lang tid, inden politiet når frem« pointerede kvinden.

Foto: Egon Thomsen

About Johnny Sørensen

© Copyright 2018 DK-EVENT - HELE DANMARKS EVENTGALLERI. Vores artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

%d bloggers like this: