Don't Miss
Home » Nyheder » BILLEDER: Ribe Esbjerg HH vs. GOG Håndbold
Foto: Marc Andersen

BILLEDER: Ribe Esbjerg HH vs. GOG Håndbold

Det har vi set før! Præcis sådan var der nok en del af de tilstedeværende i Blue Water Dokken, som tænkte i går aftes efter hjemmekampen mod GOG.

REHH styrede det meste i store dele af kampen og klaskede så sammen som en grød af havre i ganske få sammenhængende minutter. Foran 17-14 og styr på defensiven med godt et kvarter igen. Da så det solidt ud. Harmonisk ud. Velovervejet. Ikke kønt, bestemt ikke, heller ikke prangende. Men effektivt. Sørens effektivt. Var det dagen, hvor REHH ville uddele klø til et af topholdene? Det var der mange, der troede på midtvejs i anden halvleg. Men nej. Et knips med fingeren senere var vi bagud 17-19, og selvom mulighederne ved den stilling bestemt er tilstede, 2 mål er intet, så oplevede vi noget vi trods en problemfyldt halvsæson, sjældent ser. REHH – sådan så det desværre ud – resignerede. Konsekvensen var et uhørt stort nederlag på 21-28. At tabe med 10 mål i det sidste kvarter er voldsomt. Alt for voldsomt.

Det var ellers et tændt REHH-hold, som løb på banen til kampen. Og på trods af en lang række udvisninger, 5 efter de første 20 minutter, var holdet rigtig godt med i spillet og tillod aldrig GOG at trække fra. Det var først og fremmest forsvarets fortjeneste. Jacob Heinl var som sædvanligt en meget solid og dygtigt agerende ankermand i midterforsvaret og bag ham og et dejligt bevægeligt forsvar, stod en yderst solid Søren Haagen, som cementerede, at han i dette efterår har været en af de spillere, som har leveret varen.

GOG fik aldrig angrebsspillet til at flyde. Heller ikke kontraangrebene fik de gule tilnærmelsesvis gang i. Og da REHH kunne gå til pause foran med en enkelt pind på trods af de mange kvaler i halvlegen, var alle sejl sat til, at skibet skulle sejles sikkert i havn i anden halvleg. Muligheden var der bestemt. Uden tvivl. Det skete så ikke. På trods af glimtvise enkeltmandspræstationer. Nikolaj Enderleit, hvor var det dejligt at se ham score sit første ligamål i næsten 20 måneder og andre spillere som hist og pist bød ind i med flotte aktioner i kampen – på nær det sidste kvarter- så endte det hele med en sikker GOG-sejr.

Foto: Marc M. Andersen / Kilde: Rehh.dk

About Marc andersen

Velkommen til! Mit navn er Marc Mølskov Andersen, jeg kommer fra Esbjerg, og er amatør fotograf. Jeg har taget billeder siden 2013. Jeg startede med at fotografere sport og har været sportsfotograf i mere end 5 år. Jeg leverer billeder til Eliteprospects, som er en stor svensk hjemmeside med ishockey spillere/træner, samt jeg er frivillig fotograf ved Ribe Esbjerg HH, samt Europamester. Men efter som jeg er blevet bedre og bedre, så begyndte jeg at fotografere mere landskabs- og natur billeder. Jeg vil fange motiver som andre ikke ser, med deres blotte øje. Jeg vil gerne vise, at jeg har tænkt over mine billeder, og at de ikke bare er blevet taget tilfældigt. Billederne er taget med ro, fordybelse, respekt og vilje. Jeg lader billederne fortælle hver deres historie. Jeg tager primært billeder i Esbjerg området, men jeg kommer også rundt omkring og fanger andre motiver, derfor kan det svært at kende motivet, hvis ikke du er fra lokalområdet. Jeg prøver at finde nye steder og andre motiver end kun solnedgange. Jeg kan godt lide at finde en lokation, som ingen anden fotograf har brugt. Men hvor der er en vilje, er der også en vej. Jeg er rigtig glad for at fotografere motiver, som man ikke bare lige, ser ved at kigge ud af vinduet. Jeg ønsker at fremhæve hver en lille detalje, sådan at man kan se billedet er taget med hjertet, fremfor kun med en knap på mit kamera. Ligemeget om det er natur eller ishockey billeder, skal de vise de samme følelser, selvom det kun kan fanges på et splitsekund. Der skal være plads til de anderleds billeder, fremfor de almindelig standard billeder. Jeg er rigtig glad for, at du fandt vejen til min hjemmeside og har kigget ind. Jeg er meget glad for at nogen sætter pris på mit arbejde. Jeg vil ønske dig en rigtig god fornøjelse på min hjemmeside, og håber på et glædeligt gensyn. Med venlig hilsen Marc Mølskov Andersen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

%d bloggers like this: